Min indkøbskurv

Luk

Handelsbetingelser

Salgs-og Leveringsbetingelser:

Priser og leveringsbetingelser opgives med forbehold for ændringer og gælder så længe lager haves. Alle priser er opgivet inkl. moms, men eksklusive leveringsomkostninger, som afholdes for kundens regning. Varer sendes med PostNord til privatadresse eller PostNord pakkeshop efter eget valg, men der kan efter aftale også afhentes hos Yoshiya. Kontakt os for at aftale afhentning ved at sende en besked på Messenger via vores Facebook-side eller skriv en mail til info@yoshiya.dk.

Ordrer, som indeholder varer, der ikke kan leveres fra lager, tages i restordre med samme forbehold som nævnt ovenfor. Restordrer leveres normalt senest 5-10 hverdage efter bestilling, og er dette ikke muligt, vil du blive kontaktet af Yoshiya med alternative muligheder. Ved alvorlige forsinkelser vil de tilgængelige produkter på ordren blive leveret først, og det manglende produkt leveres senere. Leveringen ledsages af en følgeseddel, mens faktura fremsendes separat på e-mail. Yoshiya vil altid bestræbe sig på at overholde en aftalt leveringstid, og ordrer bestilt inden kl. 17:00 afsendes med PostNord eller kan afhentes den følgende hverdag. Enhver ordre må modtages med forbehold for forsinkelse eller svigtende levering, som skyldes force majeure eller andre forhold uden for vor kontrol. Med mindre anden aftale er truffet, bestemmer Yoshiya hvilket transportmiddel der skal benyttes. Enhver forsendelse sker for køberens regning og risiko, uanset om Yoshiya betaler fragten eller ej, og uanset hvilket transportmiddel der benyttes. En evt. transportforsikring tegnes kun efter kundens udtrykkelige ønske og i så fald for dennes regning. Ordrer kan leveres til PostNord pakkeshop efter eget valg for 49 kr eller til privatadresse for 79 kr. Bemærk, at PostNord ikke transporterer pakker på over 20 kg til pakkeshop, og derfor er det kun muligt at vælge denne fragtrate, såfremt ordrens samlede vægt ikke overstiger 19,5 kg, da emballagen også vejer lidt. Op til 25 kg kan PostNord levere til privatadresse. Lægges der varer i kurven, som i alt vejer mere end 19,5 kg, vil det derfor kun være muligt at vælge levering til privatadresse eller afhentning hos Yoshiya ved checkout. Lægges der varer i kurven som i alt vejer mere end 24,5 kg, vil det ikke være muligt at vælge andet end afhentning hos Yoshiya ved checkout. Det er naturligvis muligt i stedet at lægge mere end én ordre og få dem sendt, så længe hver enkelt ordre ikke overskrider vægtgrænsen. For ordrer til Sverige skal bemærkes, at PostNord ikke længere leverer pakker på over 20kg længere end til kantstenen uden for privat bolig, de leverer ikke længere helt til døren for de tunge pakker.

PostNords servicemål er at udlevere pakker dagen efter, de henter dem hos os, men der kan ske forsinkelser, og der er ingen garanti - og derfor heller ingen klagemulighed - hvis en pakke tager flere dage om at nå frem. Alle klager skal rettes til PostNord, bortset fra klager vedrørende beskadigede eller mangelfulde leverancer.

Frostvarer kan sendes, men kan ikke holdes frosne under transporten, da Yoshiya ikke har mulighed for at pakke varerne med tøris. Varer, der sendes med PostNord, vil derfor tø op undervejs, men de fleste frostvarer holder sig fint i køleskabet efter modtagelse - dog med reduceret holdbarhed, og de må naturligvis ikke nedfryses igen. Enkelte varer fraråder vi dog kraftigt at sende med posten, da de vil blive ødelagt - det inkluderer Mochi Ice, Gyoza og Ebi Fry. Såfremt Yoshiya er i besiddelse af brugte termokasser, kan frostvarer pakkes i disse uden ekstra beregning for kunden, men såfremt kunden vil være sikker på at få sine frostvarer sendt i termokasse, kan en sådan tilkøbes som et produkt i shoppen. Ved bestilling af frostvarer uden foregående kontakt til Yoshiya vedrørende forsendelsesmetode, forbeholder Yoshiya sig retten til at sende alle varer i almindelig emballage.

Langt de fleste pakker sendes i genbrugsemballage. Dette gøres for at genbruge udmærket emballage og reducere miljøpåvirkningen, men også for at reducere omkostningerne og dermed holde priserne på varerne så lave som muligt. Yoshiya benytter kun emballage, er der i god stand og kan få varerne sikkert frem ved normal håndtering.

Holdbarhedsdato på varer:

Yoshiya bestræber sig på at levere varer med så lang holdbarhedsdato, som muligt. Almindeligvis betragtes varer med over 2 uger til sidste salgsdato som almindelige varer. Under to uger fra sidste salgsdato reduceres salgsprisen til Yoshiyas kostpris, og varen fjernes fra beholdningen, når den ikke vil kunne nå frem til kunden inden datoen nås. Det er altid muligt at kontakte Yoshiya for at få information på holdbarhedsdato for varer inden et køb.

Hvis varer overskrider sidste salgsdato og stadig vurderes egnede til brug, tilføjes de i kategorien "stop madspild" med tydelig markering og angivelse af dato i varebeskrivelsen. Disse varer er nedsat til langt under kostpris.

 

Betalingsbetingelser:

Med mindre andet er aftalt, trækkes fakturabeløbet fra kundens betalingskort ved pakningen af ordren.

 

Reklamation:

Viser det sig, at den solgte vare lider af en mangel, skal kunden, såfremt denne vil påråbe sig manglen, straks give Yoshiya meddelelse herom. Afgiver kunden ikke en sådan meddelelse inden for 3 hverdag efter modtagelse af ordren, uagtet kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende. Er varen beskadiget, skal henvendelsen rettes til PostNord, såfremt de har leveret pakken. Drejer det sig om modtagelse af forkert vare, sørger Yoshiya for at fremsende den korrekte vare og vil kun i nogle tilfælde bede om at få returneret den forkerte vare. I så fald vil Yoshiya dække transportomkostningerne for returfragten. Kunden bedes benytte samme emballage til returforsendelse, som varen ankom i, hvis den skal returneres.

 

Returnering:

Varer tages kun retur, hvor særlige forhold gør sig gældende, dog senest 8 dage efter modtagelsen, og kun efter forudgående aftale. Da der er tale om fødevarer, vil det normalt ikke være muligt at returnere varer, da Yoshiya skal være garant for en ubrudt forsyningskæde, så kunderne kan være sikre på at modtage produkter af den forventede kvalitet. Ved returnering skal køber opgive følgeseddel- eller fakturanummer samt dato for varens levering. Returnering sker for købers regning og risiko.

Danmarks laveste priser!

Læs mere

Fragt fra kun 49 kr!

Læs mere

Lokal afhentning mulig!

Læs mere

Rigtige japanske fødevarer!

Læs mere