Om os
Velkommen til Yoshiya!
Vi er et dansk-japansk ægtepar, der efter at have boet i udlandet i mange år nu har fundet os til rette i Billund, hvor vi vil gøre vores bedste for at inspirere andre til at blive lige så glade for japansk madlavning, som vi er.
Vi var ikke tilfredse med udvalget af japanske fødevarer i de eksisterende webshops, og i mange tilfælde syntes vi også at priserne var temmelig udfordrende, så vi besluttede os for selv at starte en butik, som tilbyder de absolut bedst mulige priser for et bredt udvalg af varer.
Det er meget vigtigt for os, at vores varer er produceret i lande, hvor man kan stole på fødevarekontrollen, og derfor vil I se, at de få varer, der ikke er fremstillet i Japan, enten kommer fra USA, EU, eller Taiwan. Oprindelseslandet er angivet på alle varer i vores sortiment. Dette har også gjort, at vi er blevet nødt til at fravælge enkelte varer, som vi ellers gerne ville have haft i sortimentet, men det håber vi, at vores kunder vil have forståelse for.
Vi leverer altså udelukkende varer af højeste kvalitet, og samtidig udelukkende japanske fødevarer - dvs. japanske brands eller fødevarer, der indgår i det japanske køkken. Nogle varer kan se lidt eksotiske ud for en dansker, men det er fordi, mange af vores kunder er japanere, der bor i Danmark. Derfor er det også vigtigt for os, at vi kan tilbyde den bedst mulige pris på varerne, så vi kan fastholde tilfredse kunder.
Som sagt bor vi i Billund, og det er altid muligt at aftale afhentning af ordrer hos os, men det er vigtigt at aftale på forhånd.
Skulle du lede forgæves efter noget i vores sortiment, eller ønsker du tips eller inspiration til gode, japanske retter, så tag fat i os på info@yoshiya.dk - vi svarer hurtigst muligt, under normale omstændigheder senest næste hverdag. Vi står til rådighed for alle former for henvendelser, så længe det drejer sig om det japanske køkken, madlavning og ingredienser. Vi læser og skriver dansk, engelsk, japansk, kinesisk og flere andre sprog, så vi håber vi kan yde den bedste service på dit eget sprog.
Vi glæder os til at hjælpe dig med alt, hvad du behøver til din japanske madlavning!
- Yoshiya -